Vores tur tværs over Nordkalotten bliver en tur på 3-4 uger afhængig af vejrforholdene. På turen medbringer vi mad til 33 dage, -så vi er sikre på at have mad til alle kilometerne.
Vi regner med at turen i på Nordkalotten bliver længere end de 600 kilometer, som turen over Indlandsisen er. Hvis vi bestiger Kebnekaise på ski, kommer turen formentlig op på omkring 650 kilometer.
Rejseplanen er, at vi d. 28.03.2012 mødes i København med alt bagage. Afrejsen fra København bliver d. 29.03.2012. Afrejsedatoen er en forventede dato, idet Mads risikerer at være forsinket med flyet fra Grønland. Fra København tager vi toget op gennem Sverige til Stockholm og derfra videre op til Narvik i Norge. Den samlede togrejse, forventer vi, bliver på omkring 28 timer.
I Narvik begynder vores skitur med 4 pulke tværs over det nordlige Skandinavien til Finland. Vores tur går gennem Sveriges nationalparker og derpå videre til grænsen mellem Sverige og Finland. I Finland bliver kursen sat mod det Nordøstlige hjørne af lande, hvor vores tur afsluttes i byen Ivalo.
Vi har planlagt en tur både med og uden Kebnekaise. Den afgørende faktor er vejrforholdene, som vi holder øje med i løbet af februar og marts.
Vi laver selvfølgelig både en plan med og uden Kebnekaise, så vi alt efter vejret kan vælge, når vi har set hvordan vejret har været februar og marts.
![]() |
| En grov skitse af vores planlagte rute |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar