Vi er nu nået til Idiovouma og godt på vej mod den finske grænse, som vi forventer at ramme om 1-2 dage. Vi talte med en lokal mand og spurgte ham om sporene mod grænsen, og han fortalte om de mulige ruter. Da vi pakkede vores grej sammen og skulle videre, kom han tilbage med et stort stykke tørret elgkød fra egen jagt. Det smagte forrygende! Vejret har været overskyet med enkelte solstrejf, og temperaturen har været lige omkring frysepunktet. Føret har derfor været med tung, våd sne men opkørt spor fra fire snescootere i formiddags.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar