lørdag den 14. april 2012

Dag 17 - 14.04.12

Vi har i dag krydset grænsen til Finland, og derfor holder vi som planlagt nu festmiddag. Menuen var cheeseburgere på dåse til forret, og hovedretten var en gave fra vores gæstfrie vært fra benzinstationen/renfarmen, som her til morgen forærede os en samisk delikatesse: renmave med hakket renkød. Det var lidt pølseagtigt i konsistensen. Tilberedt med rigeligt smør skåret ud i bøffer. Kartoffelmos on the side. Til dessert skal vi have snøfler og hjemmebagt kage. Vi har tændt turens første bål og anrettet en lille sofa med vores liggeunderlag. Temperaturen var tidligere i dag oppe på fjorten grader men her til aften er der 10 frostgrader.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar